Nærværende og forandrende terapi
Velkommen til! Du er kommet til det helt rigtige sted, hvis du længes efter mere klarhed, ro, styrke, kærlighed, mening og glæde i dit liv.
Mit navn er Maria Gejsing Olesen, og jeg er certificeret psykoterapeut siden 2014, hvor jeg blev færdiguddannet. Jeg har mange års erfaring med en bred vifte af psykologiske problemstillinger som f.eks. angst, depression, lavt selvværd og stress.
Jeg brænder for mit fag og for at møde mennesker med nærvær, empati og indlevelse. Jeg har et inderligt ønske om at se alle mennesker i frihed fra gamle og uhensigtsmæssige overlevelsesmønstre og begrænsende overbevisninger.
Det er min overbevisning, at hvert enkelt menneskeliv er så unikt og værdigt. Og det er det kald, jeg oplever, der er på mit hjerte - at du må erkende, hvor værdifuld, dyrebar og kostbar du er.

